Fredning

1985-2012

Bygningsfredning i 1985, der ophæves i 2012:

Ophævelse af fredningen af Hyrdehuset, Hornsherredvej 314, Lyndby Strand, Lejre Kommune

Afgørelse

Kulturstyrelsen har besluttet at ophæve bygningsfredningen af Hyrdehuset, Hornsherredvej 314, matr.nr. 3m, Lyndby, Lyndby Strand, Lejre Kommune.

Beslutningen er truffet efter § 8, stk. 2, i lov om bygnings­fred­ning og bevaring af bygninger.

Baggrund

Kulturstyrelsen underrettede Dem i brev af 8. maj 2012 om Det Særlige Bygningssyns udtalelse herom.

Kulturstyrelsen har ikke modtaget bemærkninger hertil.

Begrundelse

Kulturstyrelsen finder ikke, at Hyrdehuset, Hornsherredvej 314, Lejre Kommune, har de arkitekturhistoriske/kultur­histo­riske/arkitektoniske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen af Hornsherredvej 314, Lejre Kommune.

Bygningen fremstår ruinøs med huller i taget og med manglende kalkning, der viser de tidligere sortstrøgne stolper. I det indre er lofterne de fleste steder forsvundet, og der ses kun rester af en tidligere rumstruktur.

Bortset fra redningsaktionen i 1985, hvor bygningen blev renoveret som et beskæftigelsesprojekt, er der ikke sket arbejder på bygningen. Hyrdehuset har således fra fredningstidspunktet stået tomt og negligeret af ejeren.

Bygningens historiske islæt og miljømæssige værdi er svækket i en sådan grad, at de bærende fredningsværdier ikke længere er til stede og ikke meningsfyldt lader sig genskabe.

Fredning 1985