VEDTÆGTER

1965

Vedtægter

VEDTÆGTER

for

” Grundejerforeningen matr.nr. 3 s Lyndby “

1 .

Foreningens navn er “Grundejerforeningen matr.nr. 3 s Lyndby”. Foreningens hjemsted er Lyndby.

2.

Foreningen, der er ejer af matr.nr. 3 s Lyndby by og sogn, har til opgave at vedligeholde de på matr.nr. 3 s beliggende fælllesarealer, herunder fælles vejarealer med tilhørende kloakledninger, samt at drive og vedligeholde det fælles vandværk, og sørge for at udgifterne i forbindelse med disse funktioner bliver ligeligt fordelt mellem foreningens enkelte medlemmer, – det vil sige ligeligt mellem hver enkelt parcelejer, idet der ikke tages hensyn til de respektive parcellers arealer.

3.

Medlem af foreningen er den til enhver tid værende ejer af rnatr.nre 3 ax, 3 ay, 3az, 3 aæ, 3 aø, 3 ba, 3 bb, 3 bc, 3 bd og 3 be alle af Lyndby by og sogn.

4.

Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i april måned, idet indkaldelse sker ved anbefalet brev fra bestyrelsen til de enkelte medlemmer med een uges forudgående varsel.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling er:
a. Formanden aflægger beretning.
b. Det reviderede regnskab gennemgås af revisor og forslag fremsættes til kontingent for følgende regnskabsår.
c. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant.
d. Valg af revisor
e. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet under eventuelt, skal fremgå af indkaldelserne til generalforsamlingen. Forslag fra medlemmernes side der ønskes behandlet under generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 15. marts og mindst 14 dage forinden generalforsamlingens afholdelse.


Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, eller såfremt mindst 3 af foreningens medlemmer skriftligt overfor bestyrelsen fremsætter begæring herom. Af begæringen til bestyrelsen skal dagsordenen fremgå, og bestyrelsen er efter begæringens. modtagelse pligtigt til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling senest 3 uger efter begæringens modtagelse med 8 dages varsel.

Ethvert medlem har på generalforsamlingen een stemme og er berettiget til at møde ved fuldmægtig, der foreviser bestyrelsen skriftlig fuldmagt.

 

5.

Bestyrelsen består af 3 medlemmer + suppleant, der alle vælges for et år af gangen. Revisor vælges ligeledes for et år af gangen og behøver ikke, såfremt han er statsautoriseret revisor, at være medlem af foreningen. Bestyrelsen vælger ud af sin midte en formand og en kasserer.

6.

Bestyrelsen leder foreningens daglige drift og påser overholdelsen af de ordensforskrifter, som bestyrelsen har udstedt.

7.

Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

8.

Nærværende vedtægter vil være at godkende af Hyllinge-Lyndby sogneråd, og kan ikke ændres uden sognerådets skriftlige tilladelse.

Således vedtaget på den konstituerende generalforsamling:

Roskilde, den

Undertegnede Hyllinge-Lyndby sogneråd godkender herved ovennævnte vedtægter:

Hyllinge-Lyndby, den