12. november 2003
Lyndby rensningsanlæg udvides med slammineraliseringsanlæg
Hovedformålet med et slammineraliseringsanlæg er at fjerne vand fra slammet samtidig med, at der sker en nedbrydning af det organiske stof, så den mængde der skal køres ud på landbrugsjorden, reduceres. Anlægget består af 6 slambassiner tilplantet med tagrør ovenpå et filterlag af sand og grus. For at anlægget skal fungere optimalt, skifter man hele tiden imellem slambassinerne, så de får lov at hvile i en periode, inden de tilføres nyt slam. Når slammet pumpes ud i et af bassinerne, dræner det meste af vandet hurtigt ned igennem filterlaget, og ledes via et rørsystem tilbage i renseanlægget. En stor del af det resterende vand i slammet optages af tagrørene. Efter 10 år er det tilførte slam omdannet til muld, og slambassinerne bliver tømt. Samtidig er tørstofprocenten (d.v.s den del af slammet der ikke er vand) steget fra ca. 1½ % til 40-50 % tørstof.
Torsdag 13. november 2003
Biologisk anlæg blev sat i gang
Roskilde Fjord nyder godt af nye bassiner, der i går blev indviet på renseanlæg i Bramsnæs.
Sidst ændret: 12. November 2003 13:18
Anlægget blev indviet ved at lade spildevand strømme ud i et af bassinerne med tagrør. Foto: Kim Rasmussen
Bramsnæs: Små organismer plus ilt renser fremover slammet i renseanlæggene i Lyndby og Sæby, hvor nye slammineraliserings-anlæg blev sat i gang i går.
Det skete i flot november-sol ved anlægget i Lyndby med kommunalt ansatte, håndværksmestre, naboer og den politisk ansvarlige, Mogens Lundbech, formand for teknisk udvalg. Han forklarede baggrunden.
– Sidst i 1990-erne tog vi fat i det her, fordi vi igennem flere år havde manglet plads på slamlageret i Ejby. Rambøll fandt ud, at den her løsning ville være billigst. Nu mangler kun beplantning, fortalte Mogens Lundbech.
Løsningen betyder, at slam fra Ejby Renseanlæg fortsat køres ud på landbrugsjord hvert år, mens slam fra de to nye anlæg kun skal køres ud hvert tiende år.
– Slammet her får lov at ligge år efter år, hvor det nedbrydes. Vi sparer megen transport af slam på landevejene, fortalte Mogens Lundbech. Helt nøjagtigt otte slamsugere om måneden.
Efter ti år kan slammet med konsistens som kompostjord køres ud på landbrugsjord. Men derudover opfanger det nye anlæg også fosfor fra det spildevand, der ledes ud til Roskilde Fjord. Dermed sparer kommunen 110 kroner pr. kilo udledt fosfor.
– Vi har fået et godt anlæg og vil gøre alt for, at anlæggene kører miljømæssigt forsvarligt og ikke generer, fortalte udvalgsformand Mogens Lundbech.
Naboerne var fortrøstningsfulde.
– Vi kan ikke lugte noget fra det gamle anlæg, så vi har de største forhåbninger. Vi var ellers bange for, at det skulle lugte, da anlægget her blev bygget for snart 30 år siden, fortæller ægteparret Paul og Christa Aggerlin Hansen.
Kim Faber fra teknisk forvaltning demonsterede herefter anlægget ved at lukke vand ud over et af de seks bassiner med tagrør i bunden. Rensningen af slammet sker ved en biologisk proces, hvor tagrør sørger for ilt til nedbrydningen af det organiske materiale, mens overflødigt vand via drænrør løber retur i systemet.
Tre firmaer har stået for etableringen af bassiner, nyt maskinhus og sandfang til i alt 7,6 mio. kroner. Det er entreprenør M. J. Eriksson samt el-installatør Stenbæk Andersen og Veje Engineering fra Kirke Hyllinge.
riv
LOKAL-AVISEN – Tirsdag den 18. november 2003
Nye slambede i Bramsnæs
Bramsnæs Kommune har netop indviet sine nye slammineraliseringsanlæg i Lyndby og Sæby. Og det giver fordele – på områder som miljø, økonomi og planlægning.
Med brugen af slambede dannes over en årrække miljøvenligt slam-tørstof af spildevandet fra kommunens kloaksystem. Ved at lede slammet ud i de nye bede opnås flere fordele. Vandet ledes fra bedene bort gennem drænrør, så mere tørt slam ligger tilbage.
Plantede tagrør sørger gennem flere år for biologisk nedbrydning, omdannelse og kompostering af slammet i bedene, så slutproduktet fylder væsentlig mindre, indeholder langt mere tørstof og ved sin sammensætning er mere velkomment som gødning.
Det kan deponeres, køres på mellemlager, opbevares på markerne eller forbrændes, alt efter hvad der er mest fordelagtigt nu og længere fremme i tiden. De nye slambede giver en betydelig opbevaringskapacitet, og kan fyldes flere gange.
Slambedene er mere rentable i drift end tidligere løsninger, og de holder længere end de 20 år, som er den forventede levetid på traditionelle afvandingsanlæg. Tilmed er slambedene en lavteknologisk løsning med meget lave driftsomkostninger.
Foto:
Lasse Christiansen.