9. juli 2003 - 25. juni 2007
Forslag til ændring af lokalplanen.
Bramsnæs KommuneLyndby Gade 19 4070 Kirke Hyllinge |
Grundejerforeningen
Granbakken v/Hans Larsen-Holst |
9. juli 2003
|
|
Forslag til ændring af lokalplan 6.02 Lyndby Nord Lejrskolerne Hyrdehuset og Roar har særstatus i Lokalplan 6.02. Bestemmelsen er utidssvarende og forhindrer salg til anden anvendelse. Dette foreslår vi ændret eller ophævet. Baggrund Lokalplanen er fra 1986, hvor Granbakken var sommerhusområde og hvor lejrskolerne lå “på landet”. Situationen har ændret sig meget siden. I 1986 var 2 ud af 9 huse på Granbakken helårsboliger, i dag er der 8 helårsboliger, og det sidste hus forventes snart at få helårsstatus. I 1986 blev husene primært anvendt i week-end’erne. Nu bebos de hele året. Indenfor de seneste 3 år er børnetallet på vejen steget fra 0 til 7.Lejrskolerne ligger i dag i et villakvarter med små børn. Derfor føles de gener som lejrskolerne giver, meget mere end i tidligere år.Værst føles støjen fra de mange fester der afholdes, men vi ser også tit at lejerne færdes udenfor lejrskolernes område, og der har også været hærværk. Mange lejere til Hyrdehuset kan ikke finde vej, og disse biler og busser kører så frem og tilbage på vores lille vej fordi de tror at de skal til Roar.Dialog Vi har forsøgt at løse problemerne via dialog. Lejrskolen Roar deltog på vores generalforsamling i 1998, og vi har løbende haft kontakt med dem. Desværre har det ikke løst problemerne. Vi har ligeledes haft løbende kontakt med Hyrdehuset. De sidste 2 år har vi deltaget i hinandens bestyrelsesmøder/generalforsamling, og vi har fået løst nogle af de praktiske problemer. Det har også været forsøgt at sortliste støjende lejere og at tilbageholde i depositum, men det ændrer ikke på alle de andre lejeres opførsel. Derfor har støj-problemerne ikke kunnet løses.Uretmæssig udlejning I år 2000 fik vi kommunen til at indskærpe “…at ejendommene kun kan anvendes til det formål der er nævnt i lokalplanen, nemlig lejrskoler…” og “… at ejendomnene ikke kan anvendes til almindelig udlejningsformål til andre aktiviteter, fx firmafester, almindelig selskabelighed m. v. …”. Det ser ud til at lejrskolerne har svært ved håndhæve denne bestemmelse, og vi ser regelmæssigt udlejning til runde fødselsdage, fætter-kusine-fester, ruskurser og afgangsfester.Af Hyrdehusets egen udlejningshjemmeside (http://www2.spejdernet.dk/ugle/welcome/udlejning.php) fremgår at “… Hyrdehuset udlejes til spejdergrupper, institutioner og private. …”På Internettet kan man også se hvorledes en regelmæssig lejer, PFU, afholder ruskurser. Citat fra http://www.hyrdehuset.dk/ : “En rustur er – kort fortalt – en stor velkomst hygge-udflugt for ca. 50 mennesker…”. Fra arrangementet året efter kan man bl.a. se et imponerende ølregnskab (http://www.pop.k-net.dk/falladen/rustur/Default.asp). Billederne viser tydeligt at der er tale om støjende fester.I august 2001 skrev vi til kommunen at den ulovlige udlejning fortsatte, men kommunen har ikke foretaget sig noget i den anledning.Langsigtet løsning Den eneste langsigtede løsning vi kan se, er at lejrskolerne flytter. Hyrdehuset forsøgte for 5-10 år siden at sælge deres hus. Selvom der var flere interesserede købere, måtte det opgives p.g.a. restriktionen i lokalplanen. Hyrdehuset er positivt indstillet på vores forslag om ændring af lokalplanen. I vedlagte brev fra Hyrdehuset står bl.a. “Alene den geografiske placering af private lodsejer så tæt på en institution med fritidsformål som Hyrdehuset, vil hindre en sameksistens i forhold til Granbakkens ønsker.“Forslag Følgende punkt i lokalplan 6.02 foreslås ændret eller slettet: “3.4 Matr.nr. 3-m og 3-n anvendes til lejrskoler. Betingelser er fastsat af Bramsnæs kommune.” således at et eventuelt salg til anden anvendelse kan ske.Med venlig hilsenHans Larsen-Holst Vedlagt
Kopi sendt til Hyrdehuset og Roar. |
Hyrdehuset
Hornsherredvej 314 4070 Kirke HyllingeEjby den, 3. juli 2003 |
|
Grundejerforeningen Granbakken v/Hans Larsen-Holst Granbakken 8 4070 Kirke Hyllinge |
|
Vedr. Responsum på spørgsmålet fra grundejerforeningen Granbakken’s generalforsamling den 7. maj 2003, om Hyrdehuset’s holdning til ændring af lokalplanen med henblik på salg af Hyrdehuset til privat formål. På det ekstraordinære bestyrelsesmøde i Hyrdehuset den 27. maj 2003 behandlede bestyrelsen, det af generalforsamlingen for grundejerforeningen Granbakken fremsatte spørgsmål om Hyrdehuset holdning til ændring af lokalplanen med henblik på salg af Hyrdehuset til privat formål.Hyrdehusets bestyrelse er af den holdning, at underordnet hvilken indsats vi gør for at forbedre naboforholdne, vil drift inden for Hyrdehusets formål være uforeneligt med Granbakken’s ønsker. Alene den geografiske placering af private lodsejer så tæt på en institution med fritidsformål som Hyrdehuset, vil hindre en sameksistens i forhold til Granbakken’ s ønsker.Bestyrelsen i Hyrdehuset ønsker primært at bruge sine resurcer til glæde for ungdomsarbejdet og vil derfor se positivt på en ændring af lokalplanen, der bevirker at Hyrdehuset kan sælges til privat formål.Bestyrelsen i Hyrdehuset ønsker ikke at deltage aktivt i en ændring af lokalplanen, men overlader initiativet fuldt og helt til grundejerforeningen Granbakken. |
|
Med venlig hilsenFormand for Hyrdehuset Jens Kristian Madsen |
Bramsnæs Kommune Att.: Laila L. Pedersen Rådhuset, Lyndby Gade 19, Lyndby 4070 Kr. Hyllinge |
||
Vedr. ændring af lokalplan 6.02. Lyndby Nord I henhold til Deres skrivelse af den 16. juli 2003 (Deres joumalnr. 01.02.05G01) vedr. forslag til ændring af ovennævnte lokalplan kan vi meddele, at vi er positivt indstillet til den foreslåede ændring, men forbeholder os vores endelige stillingtagen til den konkrete ændring af lokalplanen. Vi imødeser således et konkret forslag fra kommunen. Med venlig hilsen Dan Pedersen |
Bramsnæs Kommune |
Teknik & Miljø
|
|
Grundejerforeningen Granbakken v/ Hans Larsen-Holst Granbakken 8 Lyndby Strand 4070 Kirke Hyllinge |
22. oktober 2003
|
|
Forslag til ændring af lokalplan 6.02, Lyndby Nord Grundejerforeningen Granbakken har med brev af 09.07.2003 stillet forslag om at ændre lokalplan 6.02, Lyndby Nord. Konkret går forslaget ud på at få ændret eller slettet § 3.4 i lokalplanen. Af bestemmelsen fremgår det: “Matr. nr. 3-m og 3-n anvendes til lejrskoler. Betingelser er fastsat af Bramsnæs kommune.” Hensigten med forslaget er at muliggøre eventuelt salg til anden anvendelse.Teknik & Miljø har den 16.07.2003 anmodet Roar-fonden om en udtalelse til henvendelsen. Roar-fonden har med brev af 04.09.2003 meddelt, at “… vi er positivt indstillet til den foreslåede ændring, men forbeholder os vores endelige stillingtagen til den konkrete ændring af lokalplanen“.En ændring af lokalplanen vii kræve en almindelige lokalplanprocedure med udarbejdelse af forslag, politisk behandling, høringsperiode etc. En forudsætning for at arbejdet kan sættes i gang er, at der tages politisk beslutning herom.Forvaltningen har allerede en række lokalplaner, der skal udarbejdes i overensstemmelse med en tidligere politisk beslutning om prioritering. Imidlertid er der på flere områder opstået nye behov og ønsker for at udarbejde lokalplaner.I forlængelse heraf planlægger forvaltningen at forelægge en sag til politisk behandling, der omhandler prioritering af udarbejdelse af lokalplaner. Forvaltningen forventer, at dette sker inden årets udgang. Herefter vil De høre nærmere. Med venlig hilsen Laila L. PedersenBilag: Brev fra Roar-fonden til Bramsnæs Kommune af 04.09.2003.Kopi til: Peter Stochholm, Granbakken 5, Lyndby |
24. Udarbejdelse af lokalplaner
j.nr.01.02.05.P16
Teknik & Miljø har modtaget flere henvendelser fra grundejerforeninger og bylaug, der ønsker at få udarbejdet/revideret lokalplaner.
Disse henvendelser skal ses i lyset af en tidligere fastsat prioritering for udarbejdelsen af lokalplaner, udmeldingerne i kommunens planstrategi samt det igangværende arbejde med revision af Kommuneplan ’97.
Teknik & Miljø finder det derfor nødvendigt, at der tages principiel stilling til, hvordan udarbejdelsen af lokalplaner i kommunen skal tackles og prioriteres.
Henvendelser om lokalplan
Følgende har konkret henvendt sig til administrationen:
- Grundejerforeningen Granbakken ønsker ændring af lokalplan 6.02 for Lyndby Nord fra 1986.
Konkret ønsker grundejerloreningen at få ændret eller slettet § 3.4 der omhandler anvendelsen af matr. nr. 3-m og 3-n, Lyndby, til lejrskoler (Hyrdehuset og Roar). Hensigten med forslaget er at muliggøre eventuelt salg til anden anvendelse. Forslaget udspringer af, at lejerskolen som konsekvens af områdets udvikling nu ligger midt i et beboet område og beboerne føler sig generet af lejrskolens aktiviteter. Ydermere oplever beboerne uretmæssig udlejning og i den forbindelse ofte et højt støjniveau. Problemerne har ikke kunnet løses ved dialog. Kommunen indskærpede i 2000 lokalplanens formål overfor Hyrdehuset.
Administrationen skal bemærke, at institutionen Hyrdehuset (matr. nr. 3-m) tilbage i 1991 og igen i 1994 forespurgte kommunen om muligheden for at ændre ejendommens status som lejrskole. Kommunalbestyrelsen afslog dette i 1991 og Udvalget for Teknik & Miljø fastholdt denne beslutning i 1994. - Grundejerforeningen Hyllingeparken ønsker, at der udarbejdes en ny og tidssvarende lokalplan for området. Området er p.t. omfattet af deklarationer udarbejdet i 1975.
Det kan bemærkes, at administrationen har foreslået grundejerforeningen på nuværende tidspunkt at foreslå rettelser til den eksisterende deklaration og fremsende dem til kommunens behandling.
Administrationen skal bemærke, at Grundejerforeningen Hyllingeparken ikke har reageret på dette forslag. - Grundejerforeningen Bigården (Kirke Hyllinge) har mundtligt henvendt sig med henblik på at få udarbejdet tidssvarende lokalplan som erstatning for deklarationer.
- Jenslev Bylaug ønsker dialog med Teknik & Miljø, når eller hvis der bliver tale om opførelse af nye boliger i Jenslev. Bylauget ønsker at bevare landsbymiljøet. (Jenslev er afgrænset som landzonelandsby).
- Kyndeløse Bylaug har taget initiativ til at påbegynde en revision af den eksisterende lokalplan for landzonelandsbyen fra 1986. Bestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe og har henvendt sig til administrationen med henblik på dialog og vejledning samt en tilkendegivelse af kommunens tidshorisont og ressourcer. Arbejdsgruppen forventer at fremlægge et udkast på bylaugets generalforsamling til efteråret.
- Englerup Bylaug har taget initiativ til at udarbejde et oplæg til en lokalplan for byen (hele Englerup er udlagt til boligbebyggelse og har zonestatus som byzone). På baggrund af en konkret sag ser bylauget et behov for at kunne regulere fremtidigt byggeri med henblik på at værne om landsbyen. Med lokalplanen for Sæby som idegrundlag har bylauget påbegyndt arbejdet med at beskrive de mulige ønsker Englerups borgere kunne have for området. Når arbejdet er færdiggjort påtænker bylauget en dialog med dels Teknik & Miljø, dels Englerups borgere.
Tidligere prioritering
Økonomiudvalget har tidligere godkendt en prioritering af udarbejdelsen af lokalplaner. Senest den 15.03.2000:
- Vintapperbuen
- Lindegården i Ejby
- Udflugtsområde i Ejby, lokalplan 9.06 ændres
- Gershøj by og havn
- Ebbemosen i Ejby
- Kirke Hyllinge bymidte
- Lokalplan 9.01. ændres, da en del af arealet, matr. nr. 1-k, er tilbageført fra sommerhusområde til landzone
Af disse er punkt 1, 2,4, 5 og 7 nu vedtaget, mens punkt 3 er bortfaldet og punkt 6 (Kirke Hyllinge som helhed) tages op i forbindelse med den kommende revision af Kommuneplan ’97.
På samme tidspunkt blev det besluttet, at følgende skulle udarbejdes i takt med behovet:
- Lyndby by
- Kirke Sonnerup gamle bydel
- Jordbrugsparceller i Kirke Sonnerup (kommunen har et arealønske med til Regionplan 2005. Dette bør kunne udnyttes til boliger. Det fremgår desuden af Fødevareministeriets retningslinier for placering af jordbrugsparceller, at disse skal “placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende mindre bebyggelser, dvs. landsbyer eller anden tilsvarende bebyggelse med mindre end 1500 indbyggere”.)
- Jordbrugsparceller i Sæby (i forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling af arealønsker til Regionplan 2005 den 27.08.03 indgik kommunens tidligere ønske om jordbrugsparceller vest for Sæby Kirke (kommunens grund). Kommunalbestyrelsen besluttede ikke at lade arealet indgå i indmeldingen til HUR.
- Uglestrup
- Jenslev
- Englerup
- Ordrup
- Vintre Møller
- Ejby gamle bydel
- Nørre Hyllinge
- Udflugtsområdet i Gershøj, del af areal i lokalplan 25.04, ændres til sommerhusområde. (Kommunalbestyrelsen har den 28.04.04 behandlet ansøgning om udstykning af ejendommen Gershøjvej 86 til sommerhusgrunde. Kommunalbestyrelsen besluttede ikke at imødekomme det ansøgte og tilkendegav samtidig, at kommunen vil være indstillet på at overtage ejendommen. Kommunen har dog ikke siden hørt fra ejer).
Ingen af disse er p.t. udarbejdet. Det skal desuden bemærkes, at Udvalget for Teknik & Miljø den 02.10.2000 besluttede, at en eventuel revision af lokalplanen for Biltris indgå i overvejelserne ved næste revision af prioriteringen.
Planstrategi
Af kommunens Plan- og lokal Agenda 21 strategi 2003 fremgår det, at der er udarbejdet lokalplan for en række landsbyer. Men for fortsat at værne om og kunne regulere landsbyernes udvikling vil det være hensigtsmæssigt at udarbejde lokalplan for de resterende landzonelandsbyer.
De resterende landzonelandsbyer svarer netop til en række af ovenstående punkter (Lyndby by, Kirke Sonnerup gamle bydel, Uglestrup, Jenslev, Ordrup, Vintre Møller og Nørre Hyllinge). Planstrategien fastlægger ikke nærmere rammer for udarbejdelsen.
Kommuneplan
Kommunalbestyrelsen godkendte den 26.05.2004 en handlingsplan for udarbejdelsen af Kommuneplan 2005-2017. I revisionen indgår også en revision af rammerne for indholdet af lokalplaner.
Set i lyset af planstrategiens formulering om udarbejdelsen af lokalplaner for landzonelandsbyerne finder Teknik & Miljø det naturligt, at der som en del af kommuneplanens rækkefølgebestemmelser indgår en handlingsplan for kommunens fremtidige arbejde med lokalplaner.
Administrationens vurdering
Teknik & Miljø er af den opfattelse, at det på nuværende tidspunkt vil være uhensigtsmæssigt at foretage en egentlig prioritering af udarbejdelsen af lokalplaner, endsige at tilvejebringe lokalplaner førend kommuneplanens vedtagelse. Det vil være langt mere hensigtsmæssigt, at se lokalplanlægningen i sammenhæng med den øvrige planlægning for kommunen, herunder en samlet revision af kommuneplanens rammebestemmelser og fastlæggelse af rækkefølgebestemmelser. Dette gælder eksempelvis også for Kirke Hyllinge, hvor de enkelte delområder bør afvente en detailplanlægning af hele byen.
Der tænkes i denne sammenhæng kun på lokalplaner, som Kommunalbestyrelsen selv kan beslutte at udarbejde og ikke lokalplaner som Kommunalbestyrelsen efter planloven har pligt til at tilvejebringe, eksempelvis ved større bygge- eller anlægsarbejder.
Alternativt kan lokalplaner, hvor der ikke er lokalplanpligt udarbejdes/revideres løbende efter en nærmere fastsat prioritering (fastlægges efterfølgende). Administrationen vurderer dog, at det ikke vil være muligt sideløbende med en kommuneplanrevision inden for de nuværende ressourcernæssige rammer. Selv relativt mindre ændringer af en lokalplan vil kræve sædvanlig lokalplanprocedure herunder en høringsperiode på min 8 uger.
At afvente kommuneplanen ser administrationen bestemt ikke som en hindring for, at bylaug m.fl., der selv har påbegyndt/ønsker at påbegynde en proces kan fortsætte eventuelt med råd og vejledning fra Teknik & Miljø. Dette kan samtidig fungere som konstruktive indspark til kommuneplanen (jf. også handlingsplanen for kommuneplanen, der inddrager eventuelle møder mellem administrationen og lokalområderne i januar/februar 2005).
Sagen afgøres af Økonomiudvalget.
Administrationen indstiller:
a) At udarbejdelsen af lokalplaner, hvor der ikke er lokalplanpligt, afventer vedtagelsen af Kommuneplan 2005-2017.
Udvalget for Teknik & Miljø
behandlede sagen på sit møde den 16.08.2004 pkt. 14, og besluttede at anbefale indstilingen.
Økonolniudvalget
behandlede sagen på sit møde den 18.08.2004 pkt. 29, og besluttede at anbefale indstillingen.
Beslutning:
Indstillingen godkendt.
På kommunalbestyrelsesmødet i Lejre kommune den 25. juni 2007 fastholdes den nuværende lokalplan:
“23. TM – Ændring af Lokalplan 6.02, Lyndby Nord
Sagsnr.: 07/3110Resumé:
Advokat Birgitte Arnfred anmoder på vegne af den selvejende institution Hyrdehuset, der er ejer af matrikel nr. 3m Lyndby by, Lyndby beliggende Hornsherredvej 314, 4070 Kirke Hyllinge om at lokalplanens bestemmelser for matrikel nr. 3m og 3n ændres fra lejrskole til boligområde. Ansøgeren finder, at det ikke længere er forenelig med områdets ændrede karakter at drive lejrskole, da den selvejende institution Hyrdehuset har modtaget adskillige klager fra helårsbeboerne grundet udøvelsen af lejrskoleaktiviteterne. Matrikel nr. 3n ejes af den selvejende institution Roar.
Sagen har tidligere været fremsendt til det tidligere Bramsnæs Kommune, hvor sagen er blevet udsat først under henvisning til at Kommuneplan 2005-2017 skulle vedtages og dernæst under henvisning til at udarbejdelse af lokalplaner, hvor der ikke er lokalplan-pligt udsættes med henblik på en samlet prioritering af arbejdet efter kommunalreformen.Sagsfremstilling:
I følge rammeområde B 14 Lyndby Nord for Kommuneplan 2005-2017 for det tidligere Bramsnæs Kommune er området udlagt til boligformål, åben lav med en bebyggelsesprocent på 25 %. Ejendommen er omfattet af lokalplan 6.02 Lyndby Nord, hvor matrikel nr. 3-m og 3-n kun må anvendes til lejrskole. I henhold til planlovens § § 13, stk. 2 og 5 skal der ved ændret anvendelse udarbejdes en ny lokalplan.
Matrikel 3-m er på 13.678 m2 og matrikel 3-n er på 9.410 m2.
Begge matrikler har mod øst arealer, der ligger indenfor strandbeskyttelseslinien, er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 som strandeng og er beliggende indenfor NATURA 2000-området Roskilde Fjord.
Dette begrænser det areal, der kan overgå til boligformål, men det udelukker ikke, at den vestlige del af matriklerne kan bebygges.
Strandbeskyttelseslinien administreres af Miljøcentret i Roskilde.
Lejre Kommune administrerer § 3 områder. Det er en vejledende registrering, der foreligger på kort. Den er fra 1993, og det kan ikke udelukkes, at nogle arealer er vokset enten ind i eller ud af beskyttelsen. Desuden er den ikke indtegnet særligt nøjagtigt på kort, så ved konkret sagsbehandling kræves en besigtigelse, der kan fastsætte grænsen for det beskyttede areal mere nøjagtigt.
Roskilde Fjord med tilgrænsende arealer er NATURA 2000-område både som EF-fuglebeskyttelsesområde og som EF-habitatområde. Det betyder, at der ikke må ske negative påvirkninger af de arter og naturtyper, som området er udpeget for. Det er ikke kun aktiviteter inden for området, men også aktiviteter udenfor, hvis de kan have en negativ virkning ind i området.
Endelig skal man ved udarbejdelse af lokalplanen sikre sig, at der ikke er arter på Habitatdirektivets bilag IV, der kan blive berørt negativt. (Det er typisk Spidssnudet Frø og Stor Vandsalamander.).
Det kommunale vandløb Ørbækken løber langs det nordlige skel af matr. nr. 3m. Der er ikke udlagt en åbeskyttelseslinie (150 meter) omkring dette vandløb. Af regulativ for Ørbækken af 1996 fremgår det, at der skal friholdes et arbejdsbælte på 8 meter fra vandløbets øverste kant. I arbejdsbæltet må der ikke anbringes bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger og lignende anlæg af blivende art uden vandløbsdelse af 2-meter bræmmer langs visse vandløb gælder kun i landzone.
I den vestlige del af matrikel 3-m er der lyst en fredningsbeslutning for Hyrdehuset (21.2 1986)
Lejre Kommunalbestyrelse har den 29. februar 2007 vedtaget en tidsfølgeplan for bolig-udbygningen med afsæt i rækkefølgebestemmelserne i de gældende kommuneplaner samt andre igangsatte lokalplanprojekter. I følge tidsfølgeplanen for lokalplaner og bolig-udbygning er der allerede iværksat lokalplanlægning og boligudbygning op til den ønskede boligkvote for 2007 og 2008.Udtalelser:
IngenAdministrationens vurdering:
Lejre Kommune skal virke for kommuneplanens gennemførelse, der har udlagt området til boligområde og det anbefales derfor at lokalplanarbejdet igangsættes i starten af 2009 under forudsætning af at ansøger yder bistand til udarbejdelse af lokalplanforslag og miljøvurdering.
Administrationen vil dog gøre opmærksom på, at ændre et områdets anvendelse fra lejreskole til boligområde ikke umiddelbart stemmer overens med Lejre Kommunes vision om en bo- og oplevelses kommune.Økonomi og finansiering:
IntetBeslutningskompetence:
KommunalbestyrelsenIndstilling:
Direktionen indstiller, at lokalplanarbejdet igangsættes i starten af 2009 under forudsætning af, at ansøger yder bistand til udarbejdelse af lokalplanforslag og miljøvurdering.Bilag: Oversigtskort Henvendelse fra Birgitte Arnfred vedr. anmodning om ændret anvendelse udtalelse fra N&M vedr. Hornsherredvej 314 – bemærkninger til ændring af lokalplan 6.02, Lyndby Nord.doc
Beslutning Udvalget for Teknik og Miljø den 12-06-2007
Udvalget anbefaler at den nuværende lokalplan fastholdes.Beslutning Økonomiudvalget den 18-06-2007
Indstillingen fra Udvalget for Teknik og Miljø anbefales.Afbud:
Richard Bentzen
Jens Hald Madsen forlod mødet kl. 17.30 og deltog i behandlingen af punkt 3 og 21.Beslutning Kommunalbestyrelsen den 25-06-2007
Indstillingen tiltrådt.Afbud:
Lars Storgaard og Henning Nielsen”