Cykelsti

December 2001

Amtet etablerer cykelsti mellem Lyndby og Sæby.

Cykelsti

Tirsdag den 3. september 2002 – LOKAL-AVISEN


Ny cykelsti i Bramsnæs

Dobbeltrettet ny sti fra Borrevejle til Biltris

Sidste mandag den 26. august indviede formanden for Udvalget for Teknik og Miljø i Roskilde Amt, Flemming Damgaard Larsen (V) 2. etape af den dobbeltrettede cykelsti mellem Lyndby og Sæby. Med færdiggørelsen af den dobbeltrettede cykelsti er det nu muligt at cykle hele vejen fra Borrevejle til Sæby og videre til Biltris på en smuk og sikker cykelsti, udtaler Flemming Damgaard Larsen. Etapen strækker sig fra Hornsherredværket i syd til Sæbyparken i nord, ialt en strækning på ca. 1,9 km. Stien er på hele strækningen anlagt vest for landevejen, og ved Sæbyparken drejer stien væk fra vejen og tilslutter sig den kommunale sti bag Sæbyparken.

2105 kr. pr. m

Flemming Damgaard Larsen fortæller, at den dobbeltrettede cykelsti langs landevej 509, Hornsherredvej, er – på nær ca. 1,5 km umiddelbart nord for Sæby – anlagt i perioden 1998-2001.
I 1998 udførtes strækningen fra landevej 508, LindenborgVej, til og med den ny rundkørsel ved Munkholmvej samt strækningen fra Sæby-Gershøj skole op til Biltris. Året efter kom strækningen fra rundkørslen til Lyndby, og i år 2000 udførtes første etape af stien mellem Lyndby og Sæby. I 2001 blev anden etape færdiggjort. Den dobbeltrettede cykelsti er i åbent land opbygget med en 2,5 meter bred asfalteret cykelsti. Mellem landevejen og cykelstien er der anlagt en tre meter bred skillerabat og på ydersiden en 1,5 meter bred yderrabat.
Igennem bebyggede områder er denne opbygning blevet reduceret i bredden for at kunne tilgodese lodsejerne, dog uden at gå på kompromis med de trafiksikkemedsmæssige hensyn.
Det samlede stianlæg inklusive rundkørslen har i alt kostet 15,5 mio. kr. Heraf har udgiften til den sidst udførte etape udgjort 4 mio. kr. svarende til 2.105 kr. pr. meter dobbelt cykelsti.

Flemming Damgaard Larsen

Flemming Damgaard Larsen (V), formand for Roskilde Amts Teknik og Miljø Udvalg, ved indvielsen her sammen med ingeniør Lars Jørgensen og anlægschef Birgit Knudsholt, begge fra amtets tekniske forvaltnin.