Renovationsordning med genbrug

Februar 1996

Ny renovationsordning med genbrug



“NYE TIDER”
Første halvår af 1996 byder på en række nye ordninger for både dagrenovation og papir/glas til genbrug. Vi ønsker og håber, at borgerne i Bramsnæs Kommune vil hilse de nye ordninger velkommen, da de – udover at leve op til lovkravene – også betyder, at alle husstande får leveret nye og tidssvarende affaldsbeholdere.Der er 2 hovedårsager til de nye ordninger:
HENSYN TIL MILJØET
Regeringen siger, at 50% af affaldet fra dagrenovationen skal gå til genbrug.Vi er i Bramsnæs Kommune allerede ganske godt med, fordi vi i flere år har haft ordninger med papir og glas til genbrug.Borgerne har sluttet flot op om disse ordninger, og vi har derfor i dag opnået de maksimale mængder.

Næste skridt er at få tungt og vandholdigt affald ud af dagrenovationen. Dvs. affald, der egentlig hører hjemme i kompostbunken.

HENSYN TIL ARBEJDSMILJØET
Mange borgere er nok allerede bekendt med, at Arbejdstilsynet har udarbejdet nye regler for renovationsfolkene.Det er hårdt arbejde at slæbe de tunge sække, derfor skal renovationsmanden fremover køre affaldet ud til bilen.At få det til at fungere godt og effektivt i praksis, kræver en indsats fra alle parter: Kommune, renovationsmand og grundejer.
FÅ EN KOMPOSTBEHOLDER UDEN EKSTRA BEREGNING

Samtlige husstande tilbydes en kompostbeholder til levering i slutningen af marts måned. Beholderen er udført i 100% genbrugsmateriale og leveres med komplet vejledning og køkkenspand til opsamling af det daglige kompostaffald. Vi vedlægger allerede nu en brochure, der fortæller nærmere om den nye kompostbeholder. Beholderen hører til ejendommen og må ikke foræres bort eller medtages ved evt. flytning.

SÅDAN:
På bagsiden af dette nytbrev finder du en kupon. Ønsker du IKKE kompostbeholderen leveret, sender du kuponen til Team Teknik & Miljø – eller ringer til os.Ønsker du beholderen leveret, skal du intet foretage dig. 

HUSK AT …

Hvis du ikke ønsker at kompostere, får du sandsynligvis behov for en affaldscontainer, der kan rumme mere end 140 l.

Du kan bestille en større, men dit renovationsbidrag stiger, da du kommer til at levere større affaldsmængder.

 

NY AFFALDSCONTAINER OG PAPIRCONTAINER

I løbet af juni måned leveres 2 nye, hygiejniske containere på hver 140 l. De er udstyret med håndtag og to hjul.
Den ene container anvendes til papir, der kan genanvendes og den anden til det daglige affald, der er tilbage, når kompostaffaldet er sorteret fra.
Tømning af affaldscontaineren vil fra leveringsdatoen ske hver 14. dag.
Papircontaineren tømmes hver 4. uge. Vi kan allerede nu give dig målene på de nye containere, så har du god mulighed for at forberede de “nye tider”.
FÆLLES GLASCONTAINEREI slutningen af maj opstilles fælles glascontainere på centrale steder i kommunen.
Den 1. juli træder ordningerne i kraft.Alt affald skal nu sorteres og lægges i de nye beholdere.